Psykisk syge eller sårbare mennesker, som er sygemeldte eller ledige pga. deres sygdom, står ofte over for flere forskellige udfordringer:

• De skal forbedre deres sygdomstilstand og bevare eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Mange oplever fordomme, som ofte skyldes manglende viden. 
• I nogle tilfælde må en psykisk sårbar person acceptere at få ændret sin stilling eller arbejdsopgaver, så det bedre kan forenes med sygdommen. I nogle tilfælde kan der være tale om at skifte branche, hvis generelle arbejdsforhold er med til at foværre eller udløse sygdomstilstanden.    

Forestillinger kontra virkeligheden
Manglende erfaring med psykisk sårbare medarbejdere kan være årsag til, at man på virksomhederne gør sig – ofte overdrevne – forestillinger om, hvilke problemer, udfordringer og ressourcer det kræver af virksomheden i et ansættelsesforhold. Det kan være forestillinger om, at psykisk sårbare mennesker:

• Ikke kan påtage sig et ansvar
• Ikke er ”sig selv”, når de tager medicin
• Har dårlige sociale kompetencer
• Ikke magter et arbejde
• Er ustabile
• Stiller for store krav til de øvrige medarbejdere og ledelsen
• Stiller virksomhedens ansatte i følelsesmæssigt ubehagelige situationer, som medarbejderne ikke ved, hvordan de skal håndtere 

Nogle af forestillingerne er ubegrundede, mens andre kan have sin rigtighed, hvis ikke der har været en åben dialog mellem virksomheden og den psykisk sårbare ansatte. I et arbejdsforhold bør man derfor altid sætte ord på forventninger, afklare kompetencer og begrænsninger samt være åben om personens situation, og hvilken betydning den har for varetagelsen af et job.