Kontakt
PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center
Tlf.: 3925 2590
epc@psykiatrifonden.dk
PsykiatriFonden
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf.: 3929 3909
Fax.: 3929 3915
pf@psykiatrifonden.dk
Samtaler med erhvervsrådgiver

Når man deltager i et afklaringsforløb i Erhvervspsykiatrisk Center, er man tilknyttet den samme erhvervsrådgiver gennem hele forløbet.

Samtaleforløb fra starten
Deltageren har ugentlige samtaler med erhvervsrådgiver fra afklaringsforløbets anden uge. Samtaleindholdet er arbejdsmarkedsorienteret og tager udgangspunkt i ressourceprofilens elementer. Deltagerens uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund samt kompetencer, ressourcer og sårbarhed afdækkes. Som udgangspunkt sigter vi mod at intensivere samtalerne, så der kan etableres en (eventuel) praktik efter 6 uger.

Formål med samtalerne
Samtaleforløbet har til formåll at afdække fremtidige arbejdsmuligheder. Arbejdsområder, arbejdsfunktioner og virksomheder, som kunne være relevante, konkretiseres. Samtalen tager udgangspunkt i vedkommendes kompetencer, interesser og egne forestillinger om muligheder på arbejdsmarkedet.

Plan for etablering af virksomhedspraktik
Under samtaleforløbet afstemmes, hvordan deltageren bedst præsenteres for arbejdsgiver. Det konkretiseres, hvilke arbejdspladser, der skal tages kontakt til, og det aftales, hvorvidt det er erhvervsrådgiver eller vedkommende selv, der skal tage kontakt til virksomheden.

Nødvendigt?(Hvis der er behov for en psykiatrisk udredning eller behandling, kan dette etableres. Erhvervspsykiatrisk Center har indgået en aftale med Psykiatrisk Privatklinik således at dette, mod betaling, kan etableres inden for en uge.)