Kommunikation og åbenhed
Åbenhed om sygdom er ikke ensbetydende med, at man skal fortælle alt om sit sygdomsforløb eller om forhold, som man anser for private. Man skal kun fortælle om de forhold, som har relevans for det konkrete job. Det er vigtigt at kunne fortælle en arbejdsplads eller en sagsbehandler:

• Hvad man fejler.
• Hvordan og hvornår sygdommen kommer til udtryk.
• Hvilken betydning sygdommen har for udførelsen af et job.
• Hvilke situationer der kan være stressende, ubehagelige, angstfyldte m.m.
• Hvordan ens reaktionsmønster er, når man er i ubehagelige eller belastende situationer.
• Hvordan man ønsker, at nærmeste leder, kollega mfl. reagerer og håndterer eventuelle kriser, sygdomstegn, stress-symptomer m.m.

Et godt psykisk arbejdsmiljø 
Det er vigtigt at understrege, at de forhold, som skal gøre sig gældende i en arbejdssituation for at psykisk sårbare mennesker trives og udvikler sig, er de samme som for alle andre ansatte. Trods de individuelle behov kan man skitsere en række generelle oplevelser, problemstillinger og udfordringer, der gælder for psykisk sårbare mennesker i job. De tre hyppigst forekommende psykiske sygdomme og tilstande er beskrevet, for nærmere beskrivelse af psykiske sygdomme kan du læse her

Depression
Den deprimerede vil være præget af nedtrykthed, tristhed, manglende selvtillid og tro på egne evner. Derfor er der brug for:

• Anerkendelse, gerne fra en bestemt person, der fra starten etableres et tillidsfuldt forhold til.
• Det kan være nærmeste leder, en mentor eller lign.
• Konkret feedback på opgaverne, efterhånden som de løses.
• Hjælp til at prioritere opgaver og evt. til at få etableret gode arbejdsrutiner.
• Tydeliggørelse på de sociale forventninger og krav i en arbejdssituation.
• Mulighed for at kunne drøfte den usikkerhed og tvivl, som opstår omkring arbejdet.
• En kollega eller leder, som påtager sig rollen som den, der griber ind, hvis vedkommendes sygdom forværres.
• Fastlagte møder med en dialog om ovenstående punkter.

Stress
Ved stress stilles høje forventninger til egen formåen. Der er brug for:

• Faste aftaler med kontaktperson om ressourceforbruget til hver enkelt opgave.
• Feedback på prioritering af arbejdsopgaver.
• Veldefinerede opgaver.
• Synlighed omkring færdiggørelsen af hver opgave.
• Feedback på kvaliteten af løste opgaver (hvornår er noget godt nok).
• Opmærksomhed på arbejdstiden fra nærmeste leder.
• Fastlagte møder med en dialog om ovenstående punkter.

Angst
Personen er præget af usikkerhed og angsten for at gøre noget forkert eller ikke at slå til. Vedkommende har brug for:

• Faste rammer omkring arbejdet.
• Afgrænsede arbejdsopgaver.
• Hjælp til at inddele komplekse opgaver i enkelte delopgaver.
• Dialog om et eventuelt behov for begrænset deltagelse i det sociale liv på arbejdspladsen.
• En begrænset kontaktflade i opgaveløsningen.
• Tydelig afklaring af forventningerne til arbejdsindsatsen.
• Fastlagte møder med en dialog om ovenstående punkter.